Opbevaring og vedligeholdelse

Bomuldstelte har været brugt i flere hundrede år, og har gennem årene bevist deres holdbarhed og modstandsdygtighed mod vind og vejr. Men som med alt andet kræver et glamping telt vedligeholdelse, for at bevare både sit rene udseende og også sin vandtæthed og åndbarhed.

Vedligeholdelse af bomuldstelte

Rengøring og genbehandling af dit glamping telt regelmæssigt øger teltets levetid. Faktorer som fugt, UV stråler og luftbårne partikler fra planter og skimmelsporer er alle med til at nedbryde teltdugen, men med den rette vedligeholdelse, får disse faktorer en mindre påvirkning på dit glamping telts levetid.

Et glampingtelt er stort, og ærligt er det en ret stor opgave at rengøre det fra A-Z, men du kommer også rigtig langt, ved at holde øje med synlige urenheder på teltdugen, og rengøre dem løbende som de opstår. Denne metode forhindrer skimmel og mug i at sætte sig i teltdugen, hvilket kan være svært at få af igen.

vedligeholdelse glamping / bomuldstelt

 

Den lokale og løbende rengøring, kan dog ikke gøre det hele. Vi anbefaler at du mindst en gang om året giver teltet den helt store tur. Det kan med fordel være når sæsonen er slut. Men husk først at pakke teltet sammen, når det er 100% tørt igen.

Efter at teltet er blevet rengjort, anbefaler vi at give det en behandling med et materiale der giver teltdugen nyt liv, og forbedrer dets vandavisende og åndbare egenskaber.

Sådan rengører du dit glampingtelt

Til rengøring af et glampingtelt, skal du bruge en vandslange, spand, blød børste eller svamp og en blanding af hvid eddike og vand. Processen er som følger.

  1. Bland fire dele vand og en del hvid eddike. Alternativt kan du købe færdigblandede produkter til rengøring af telte, men eddikeblandingen er billigere og nemmere at komme til.
  2. Start nu med en let rengøring med en blød børste hvor du får fjernet støv og andet overfladesnavs
  3. Giv teltet en tur med vandslangen
  4. Nu skal teltet have en tur med eddikeblandingen. Afhængig af hvor højt dit telt er, kan du blive nød til at slå det ned for at nå toppen. 
  5. Gentag punkt fire igen om nødvendig
  6. Lad teltet tørre 100% inden genbehandling af teltdugen.

Genbehandling

Rengøringen efter ovenstående metode, vasker noget af den forbehandling teltet har når du modtager det af. Derfor er det vigtigt at få det genbehandlet med et imprægnerende materiale, for at bevare teltets vandafvisende egenskaber.

Til dette har du brug for noget imprægnering, en sprayflaske/børste og en vandslange.

  1. De fleste imprægneringsmaterialer virker bedst på et tørt telt. Men læs brugsanvisningen på produktet du anvender
  2. Nu påfører du hele teltets overflade med dit valgte produkt.
  3. Lad materialet tørre og gentag processen.
  4. Når teltet er tørt, er det klar til at blive pakket sammen.

Til imprægnering anbefaler vi Nikwax Cotton Proof, som du kan købe her.

 

nikwax cotton proof imprægnering bomulds telt

 

Opbevaring

Mider, mus og mug er de tre store farer når dit telt ikke står opslået på en græsplæne. Følg disse simple råd, for at undgå en ubehagelig overraskelse når du pakker dit telt frem efter vinteren.

Rengør teltet inden opbevaring

Rester fra græsplænen og jord indeholder fugt, som med tiden udvikler mug. Sørg derfor for at rengøre dit telt både ind- og udvendigt inden du pakker teltet ned. En fugtig klud med sæbe klarer opgaven.

Sørg for at teltet er tørt - knastørt

Alle teltet elementer skal være knastøre inden du pakker det ned. Teltdugen, bunden og bardunerne. Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er. Hvis du ikke har mulighed for at pakke teltet tørt, bør du inden 24 timer pakke det ud igen til tørring.

Opbevar det højt og tørt

Opbevar teltet et tørt, køligt og frostsikkert sted, og undgå fugtige kældre. Opbevarer du teltet i en garage, kan du for en sikkerheds skyld hæve det fra jorden, så det ikke bliver vådt ved eventuelle oversvømmelser, og mus samtidig har sværere ved at komme til det.