Udlejning af glamping telte

Driver du en Bed&Breakfast, har du et landsted hvor du vil tjene en skilling på at have overnattende gæster i haven, eller bestyrer du en campingplads, så kunne det måske være interessant for dig at investere i et par glamping telte som du kan leje ud.

Glamping er de sidste par år eksploderet herhjemme. Flere og flere hører om denne fantastiske ferieform, og får lyst til at prøve det selv. Det har resulteret i en voldsom stigning i efterspørgslen herhjemme i Danmark.

udlej glamping telt

I juli 2021 blev der på Google søgt 40.500 gange på "glamping", mens der 12.100 gange blev søgt på "glamping i danmark". Derudover blev der også søgt specifikt på glamping + landsdel.

9.900 gange på "glamping Sjælland".

3.600 gange på "glamping Jylland".

2.400 gange på "glamping Fyn".

 glamping danmark forretning udleje

Send os en mail hvis du kunne tænke dig tallene fra grafen for netop din by eller område, så sender vi dem til dig uden forbehold.

Hvis du går med tankerne om udlejning af glamping telte, viser tallene at der er masser af interesserede lejere. 

Udlej glamping telt som en forretning

Mange glamping ferier eller overnatninger koster på den gode side af 1.000 kr. Så går der lidt til platformen der formidler kontakten mellem dig som udlejer og gæst. Men for nemhedens skyld, antager vi at der ligger 1.000 i din lomme per overnatning.

Vores Large glamping telt koster 7.499 kr, 

Der er selvfølgelig også andre omkostninger forbundet med at starte med udlejning af glamping telte. Teltet skal indrettes.

En møblering af et glamping telt består af en lav seng/hævet madras, tæpper, dyner, puder, stole, et havebord og lys til inde og ude. Alt i alt står en indretning nok et sted mellem 5 og 10.000 kr afhængig af hvor luksuriøst det skal være.

Så det endelige regnestykke lyder mellem 12.500 og 17.500 for et glamping telt der er klar til udlejning. Med andre ord skal der omkring 15 udlejninger til, før du har pengene hjemme.

Sådan udlejer du et glamping telt

Der findes i dag en række portaler der formidler kontakten mellem dig som udlejer og gæst. Størst er nok Airbnb, men det er også værd at nævne danske Owayy.

Der kan du gratis liste dit tilbud, og lade platformene sende gæster til dig for et mindre gebyr.

Det skal du sørge for inden gæsterne ankommer

Vi kommer ikke udenom at der er lidt arbejde i, at have overnattende gæster i et glamping telt. Teltet i sig selv kræver ikke noget. Måske en rengøring i ny og næ, men glamping teltene er robuste og kan sagtens stå ude hele sæsonen også når det blæser og regner.

Glamping er et opgør med camping og ukomfortable forhold. Derfor er det essentielt at dine gæster ikke bliver bedt om at bruge toilettet i skoven. Adgang til toilet er essentiel.

Derudover skal du selvfølgelig sørge for at teltet er rengjort indvendigt, alt sengetøj er udskiftet og at sengen er redt.  

Den gode vært

Som vært er det din opgave at give gæsterne den bedste oplevelse. Mange vælger at stille en flaske vin frem til gæsterne som de kan nyde ved ankomst. Andre tilbyder at lave mad eller stiller mad frem som gæsterne selv kan tilberede over bål eller grill.

Nedenunder har vi lavet en liste med forslag til hvordan du kan give dine gæster en oplevelse ud over det sædvanlige.

Tjekliste

  • Velkomstdrink
  • Snacks
  • Kaffe og noget at brygge det på og med
  • Kortspil
  • Brætspil
  • Power bank eller andet form for strøm så telefoner kan oplades
  • Køletaske
  • Hjemmesko
  • Mad - evt mod betaling
  • Stearinlys
  • Lyskæder
  • Lanterner
  • Picnic tæpper gæsterne kan tage med ud

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne ved at udleje glamping telte, så kontakt os gennem formularen nedenunder. 

Vi elsker at hjælpe.

Drop us a line